Godt nyt til 735.000: Kan spare millioner

Skrevet af Mathias Nielsen

126 uger siden

|

16/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er godt nyt til knap 735.000 danskere.

Dagens topnyheder

Andelshaverne og dermed kunderne i energi- og telekoncernen Norlys kan se frem til rabat på deres stigende elregning også til næste år.

Norlys vil nemlig give en samlet rabat på i alt 450 mio. kr. til de 735.000 kunder på deres elregning for 2022. Det skriver Finans.

Helt konkret, så vil Norlys give rabat på net-tarif, som er betaling for transporten af strøm. Desuden vil man sætte abonnementsprisen ned, og begge ting vil altså betyde færre omkostninger til el for 735.000 kunder.

Rabatten gives af selskabet N1, som står for drift af el for Norlys kunder i Jylland. 

“Med fusionen i 2019 opnåede Norlys en størrelse og styrke, som giver os mulighed for at give markante rabatter til vores andelshavere. Ved udgangen af 2022 vil vi derfor samlet set have givet en rabat på knap 1,5 mia. kr. til private kunder og erhvervslivet i det meste af Jylland,” siger Jesper Barslund, der er koncerndirektør i Norlys til Finans.

Det er altså gode nyheder i en tid, hvor mange ellers oplever stigende elregninger fordi der er et stort pres i hele Europa samtidig med at flere selskaber købere grønnere strøm, som samtidig er dyrere end strøm fra eksempelvis kulkraftværker.

Jesper Barslund kommer også med et par råd til, hvordan man kan spare penge på sin elregning.

Strøm er eksempelvis dyrest om eftermiddagen, så man kan med fordel udskyde opladning af elbilen og tøjvasken til om aftenen ved 20 tiden eksempelvis.

Gør man det, så kan man på sigt spare en del penge.

Det er nemlig ved eftermiddagstid, at produktionen af strøm er lavest, men efterspørgslen er højest. Derfor er prisen på el en del højere her.

Ordningen bliver sådan, at jo mere strøm du bruger, desto mere rabat vil du få. Det er altså dem med det største strømforbrug, som vil mærke den største rabat.