Godt nyt til en lang række pensionister: Nu er der penge på vej

Kamille Isaksen

7 timer siden

|

09/05/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
30 millioner kroner skal nu uddeles.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere og flere danskere får demens.

Når det er vanskeligt at forstå en borgers adfærd, bliver pleje- og omsorgsopgaven mere kompleks.

Det stiller store krav til kompetencer og menneskelige ressourcer hos medarbejdere og ledere i ældreplejen.

Som led i ældrereformen uddeles 30 millioner kroner til 20 plejehjem, som har fået støtte til et helt nyt læringsforløb med demensrejseholdet.

Sådan skriver Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Det nye forløb skal klæde kommunernes medarbejdere og ledere i ældreplejen på til at forebygge omsorgstræthed og forråelse.

Forløbene skal styrke medarbejdere og lederes kompetencer til at arbejde med trivsel i et såkaldt dobbeltperspektiv, hvor omdrejningspunktet både er borgernes og medarbejdernes trivsel og tryghed.

"Vi har en vigtig forpligtigelse til at tage os af vores mest udsatte ældre. Det gælder ikke mindst borgere ramt af en demenssygdom. Jeg er derfor meget glad for den store interesse, der har været fra kommunernes side for at tage del i et læringsforløb. Det er vigtigt, at medarbejdere og ledere i ældreplejen har de rette kompetencer. Hverken medarbejdere eller de ældre er tjent med en arbejdskultur, hvor omsorgstræthed har udviklet sig til at være den nye normal," siger ældreminister Mette Kierkgaard.

"Vi skal passe godt på både de ældre med demens og de ansatte, der hver dag drager omsorg for dem. En stadig større andel af vores plejetrængende ældre har demens. Det er en kompleks sygdom, som kan få den ældre til at blive udadreagerende. Det kan føre til omsorgstræthed og i værste fald forråelse. Derfor er det så vigtigt, at de ansatte er klædt fagligt på til at arbejde med mennesker med netop den sygdom, og derfor har jeg også rigtig positive forventninger til projektet her. Det åbner en mulighed for endnu mere læring og sparring om demens til medarbejderne, og det er supervigtigt," siger Tanja Nielsen, der er sektorformand for Social og Sundhed i FOA.

Forløbene afvikles over 2. halvår 2025 og 1. halvår 2026. 

Forløbene skal samtidigt bidrage til lokal implementering af ældrereformens værdier og nye måder at arbejde sammen på.

Ads by MGDK