Gør chokerende fund i pakke hos PostNord

Skrevet af Henrik R

126 uger siden

|

15/12/2021
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Toldere gjorde et chokerende fund i en pakke hos PostNord i Køge.

Dagens topnyheder

I forbindelse med en stikprøvekontrol hos PostNord i Køge fandt toldere 30. november 2021 5,2 kilo amfetamin i en større postpakke afsendt fra et nordeuropæisk land.

De mange kilo amfetamin var i postpakken fordelt på fem mindre pakker skjult i to plastikbeholdere.

"De mange kilo bekræfter os i, at narkotika med jævne mellemrum bliver forsøgt smuglet ind over grænsen. Derfor går vi i samarbejde med politiet målrettet efter narkotika, ikke mindst amfetamin, da stofferne foruden at være ulovlige også er ekstremt sundhedsskadelige," siger Michael Lund.

Foto: Toldstyrelsen

Toldstyrelsen finder generelt narkotika i både flydende og i fast form i alle typer varer og transportmidler, fra rejsende i lufthavne til containere på anløbne skibe i havne og i postpakker i landets postcentre.

Foto: Toldstyrelsen

De seneste opgørelser fra Toldstyrelsen viser, at der i 2020 blev tilbageholdt psykotrope stoffer (amfetamin, ecstasy, LSD, fantasy og metamfetamin) på i alt 38 kg (flydende og fast form) samt 20.245 stk. i tablet-/pilleform.

Toldstyrelsen har overdraget den tilbageholdte amfetamin til Midt- og Vestsjællands Politi, der tager stilling til den videre efterforskning.