Foto: Shutterstock
Nu skal sagen om det grusomme overfald afgøres.
En 16-årig dreng var tæt på at dø, da tre unge gik til angreb på en legeplads overfor Kirsebærhavens Skole, der har lokation i Valby.
Angrebet fandt sted den 13. December 2021.
Men nu skal de tre unge, to 16-årige og en 18-årig, stilles for et nævneting ved Retten på Frederiksberg den 22. marts.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Ifølge anklageskriftet hændte angrebet ved, at den 18-årige gav ordre til den ene 16-årige om at “gå til angreb” over telefonen.
Først blev der tildelt en skalle til offeret, hvorefter den 16-årige, som nu er tiltalt, trak en machete frem.
Kort efter trist meddelelse: Nu deler Rasmus Seebach alligevel glædelig nyhed
Macheten blev først brugt til at stikke den 16-årige i højre side af ryggen, hvilket førte til stiklæsion.
Offeret faldt derefter på knæ, hvorefter macheten blev hugget i højre side af hans baghoved.
Drengen fik en ni gange tre centimeter læsion i kranieknoglen, med underliggende brud af nakkebenet.
Angrebet resulterede yderligere i en mindre blod- og luftansamling over den hårde hjernehinde under bruddet.
Drengen overlevede takket være hurtig traumebehandling.
Den 16-årige dreng, der står bag macheteangrebet, er tiltalt for drabsforsøg, hvor de to andre gerningsmænd er tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
I mellemtiden er de tre tiltalte blevet løsladt fra varetægtsfængsling, men da sagen nu er rejst ved nævningeting, satser anklagemyndigheden på, at sagen ender med minimum fire års fængsel til drengen, der begik angrebet.
Mere end 10 vidner skal afhøres i retten, der blandt andet inkluderer nogle af de personer, der kom offeret til undsætning samt tilkaldte både politi og ambulance.
En læge skal også forklare yderligere om kvæstelsernes alvor under retssagen. Ifølge tiltalen var den 16-årige i livsfare.
Alle tre tiltalte nægter sig indtil videre skyldige.
Rammer 89.000: Massiv lufthavnsstrejke i dag