Gustav reagerede på krigen: Nu modtager han trusler

Kamille Isaksen

40 uger siden

|

18/10/2023
Indland
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix
Der var delte meninger, efter Gustav valgte at dele et opslag om konflikten mellem Israel og Hamas.

Dagens topnyheder

Selvom Gustav Salinas udtrykkeligt havde lovet sin familie at holde sig ude af politik, har han alligevel set sig nødsaget til at åbne munden. 

Derfor valgte han at dele et opslag på sin Instagram profil, hvor han tydeliggjorde sin holdning til de konflikter, som lige nu finder sted mellem Israel og Hamas. 

I opslaget kritiserer han både de danske medier samt de danske politikere i deres måde at håndtere hele konflikten på. 

“De danske medier synes kun at fokusere på de angreb, Israel udsættes for, mens de fuldstændigt overser de handlinger, Israel begår. “

Til politikerne kom Gustav med en stikpille, som virkelig understregede hans pointe. 

“Jeg kan ikke støtte en nation, der begår folkemord. Det er uacceptabelt at dræbe en hel befolkning på grund af en gruppe terrorister.”

Hans opslag har dog delt vandene blandt hans næsten 200.000 følgere, hvilket har fået Gustav til at reagere med endnu et opslag. 

I dette opslag gør Gustav rede for, hvordan det seneste døgn havde været, siden han delte opslaget om konflikten. På trods af at der har været flere personer, som har støttet Gustav og rost ham for at stå offentligt frem med sin holdning, har der også været flere, som har reageret negativt på hans udmelding og endda truet med at vende hans produktserie ryggen. 

“Jeg har modtaget en strøm af beskeder, efter mit opslag i går. Nogle fyldt med forargelse, der har truet med at vende ryggen til mine produkter.”

Gustav understreger dog, at hans ord er urokkelige, og hvis folk vil vende ryggen til ham, er det deres ret. For ham er hele den her konflikt vigtigere end en omsætning. 

“Beskyttelsen af børn bør transcendere alle religiøse, etniske og politiske skel. Deres uskyld og fremtid er det rene og ægte, der fortjener vores ubetingede støtte.”

Efterfølgende har Gustav suppleret med en story på Instagram, hvor han deler, at han har haft svært ved at sove, idet han har villet svare alle, som skrev privat til ham om konflikten. 

Se Gustavs opslag nedenfor: