Gustav Salinas med råb om hjælp: Jeg har brug for jer

Skrevet af Mathias Madsen

10/05/2022
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
En af Danmarks mest debatterede personligheder har bedt sine følgere om hjælp.

Dagens topnyheder

Normalt kan man kun finde positive og motiverende opslag på Gustav Salinas facebookside. 

Den tidligere realitydeltager, som i den brede befolkning blev kendt som 'bøsse Gustav' på grund af sin optræden i programmer som 'Dagens mand', 'Divaer i junglen' og 'For lækker til love', har lagt realitylivet på hylden og er i stedet blev selvstændig.

Udover at drive en succesfuld virksomhed, som tilbyder personlig træning, har han også sit helt eget mærke af sukkerfri slik, bagemix og lignende under navnet 'Salinas'. 

Det succesfulde multitalent deler ofte billeder og historier fra sin travle hverdag på Facebook, hvor det som oftest indeholder super positive og motiverende fortællinger og citater, men i går delte han et anderledes opslag, hvor han forklarede, at han for én gang skyld havde brug for sine følgeres hjælp. 

"Jeg plejer altid at være skide positiv og glad. Men i dag ramte jeg muren for første gang i min diæt," starter opslaget, som omhandler hans rejse mod at deltage i en fitnesskonkurrence. 

"Jeg stod op kl. 3.30 og spiste min morgenmad, fik trænet og synes ikke selv, at jeg pressede mig nok. [...] jeg [fik] knoklet godt igennem med mine onlineklienter og lige pludselig, så var det som, at jeg fik en knytnæve lige i hovedet. Og fuck, jeg mangler stadig at lave cardio," står der desuden i opslaget, som fortsætter: 

"Det er de længste 50 minutter, jeg har lavet. Jeg ved ikke hvordan jeg gjorde, men jeg gjorde det Nu vil jeg spise mine lækre ris og kylling og forestille mig en gourmet middag som i gode, gamle dage. Og så vil jeg gå mine 10.000 skridt og huske mig selv på, at ingen tvinger mig til at gøre dette her. [...] Og heldigvis er jeg så tæt på nu."

I opslaget forklarer Gustav videre, at han "bare lige" skal have "skrabet det sidste fedt af, så jeg kan stå som et suttet bolsje på næste lørdag."

Han slutter opslaget af med en bøn til sine følgere. "Send mig noget god energi. Nu er det mig, der har brug for jer," står der således.

Opslaget har i skrivende stund fået 3.000 'likes' og næsten 500 kommentarer, som alle er støttende og positive. 

Én kommentar lyder for eksempel: "Det er også en sej rejse du er ude på. Du er så tæt på målet og det er super svært at holde fokus 24/7 Meeeeeen - er der en der kan, så er det dig. [...]"

I en anden kommentar står der: "Hvor er det dejligt du også rækker ud Gustav! Du så åndsvag stærk! Du sgu en vi mange ser op til!"