Forside Indland Hård besked fra Grønland: Bliv hjemme, Mette Frederiksen!

Hård besked fra Grønland: Bliv hjemme, Mette Frederiksen!

Hård besked fra Grønland: Bliv hjemme, Mette Frederiksen!
Foto: Shutterstock

På søndag besøger statsministeren Grønland – men ikke alle glæder sig lige meget.

Lige nu læser andre

Søndag sætter statsminister Mette Frederiksen og Frankrigs præsident Emmanuel Macron støvlerne på grønlandsk jord – officielt for at diskutere sikkerhedspolitiske forhold i Arktis og Nordatlanten.

Men besøget vækker ikke lige stor begejstring hos alle i rigsfællesskabets nordlige hjørne, skriver Ekstra Bladet.

En af de mest markante kritikere er Naleraqs formand, Pele Broberg, som nu opfordrer statsministeren til helt at holde sig væk fra besøget. Han stiller spørgsmålstegn ved hele præmissen for det diplomatiske arrangement og sparer ikke på retorikken.

“Hvis det var Danmark, den franske præsident ville besøge, havde han taget til Danmark og ikke Grønland,” lyder det i en skriftlig udtalelse fra Broberg, som er kendt for sine markante synspunkter i selvstændighedsdebatten.

Læs også

Selvom arrangementet officielt foregår under ledelse af Grønlands regering, Naalakkersuisut, og formanden Jens-Frederik Nielsen agerer vært, antyder Broberg, at Mette Frederiksens deltagelse ikke nødvendigvis er velkommen. Han sætter navn på sin bekymring for, hvad hun repræsenterer i samtalerne.

“Bliv hjemme, Mette. Vi behøver ikke dansk spionage i samtalerne,” lyder det fra oppositionslederen, som i en sms til Ekstra Bladet bekræfter, at han ikke har tænkt sig at deltage i nogen møder med hverken Frederiksen, Macron eller tidligere aktører som Trump.

Broberg tilføjer, at han ser det som sin opgave at holde Grønlands egne myndigheder op på deres ansvar, så de ikke bliver trumfet af erfarne aktører fra andre dele af rigsfællesskabet.

“Vores Naalakkersuisut varetager Grønlands interesser,” understreger han – en klar markering af, at Grønland ikke skal reduceres til kulisse for danske eller udenlandske interesser.

Pele Broberg har tidligere vakt opsigt med udtalelser om, at kun personer med inuit-baggrund burde have en stemme i diskussionen om Grønlands fremtid. Han sad som udenrigsminister i Múte B. Egedes regering, før han røg ud som følge af netop den debat.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: