Forside Indland Heldig dansker vinder historisk højt millionbeløb

Heldig dansker vinder historisk højt millionbeløb

Heldig dansker vinder historisk højt millionbeløb
Foto: Shutterstock

Tirsdag aften var rigtig god for en dansk lotto-kupon, som skulle vise sig at være rigtig mange millioner værd.

Lige nu læser andre

Har du været i Lalandia for nyligt, så kan dit liv have ændret sig markant., Der er nemlig blevet købt en vinderkupon, som har vist sig at være hele 63.287.630 danske kroner værd.

Vinderkuponen er købt i Lalandia Holiday Store i Rødby.

”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til den heldige vinder. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om dem, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Tirsdagens lodtrækning var faktisk en historisk gevinst i dansk kontekst, for aldrig før er tirsdagens førstepræmie gået til en dansk kupon.

Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften.

Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.

Sidste år vandt en dansk kupon hele 759 millioner kroner, hvilket stadig er dansk rekord. Det var i en fredagstrækning, at denne gevinst blev vundet, og kuponen var købt i MENY i Blåvand ved Vesterhavet.

Læs også

Ads by MGDK