Heldig dansker vinder stort millionbeløb

Skrevet af Mathias Nielsen

30/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En heldig dansker ramte lørdag aften alle lottotal, hvilket skulle vise sig at være en særdeles god forretning.

Dagens topnyheder

Weekenden lakker mod enden, men for en heldig nordjyde vil weekenden i uge 43 2022 formentlig aldrig blive glemt.

Personen har nemlig været så heldig at ramme alle syv vindertal i lørdagens lotto trækning, hvorfor vedkommende nu er blevet 10 millioner danske kroner rigere.

Den nybagte mangemillionær spillede med online og kan altså nu se frem til at få 10 skattefrie millioner kroner direkte ind på kontoen. Andre har dog også været heldige i weekendens lotto.

”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Det blev faktisk til hele tre nye millionærer ved lørdagens Lotto trækning. 

Udover hovedpræmien blev der også udloddet to gange 1 million kroner via den såkaldte Millionærgaranti.

Aftenens to vindere af Millionærgarantien blev fundet i henholdsvis Føtex i Herlev og SuperBrugsen i Lystrup nær Aarhus.