Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi begyndte kaosset omkring klokken 06, hvor tre biler stødte sammen.
Lige nu læser andre
Trafikken stod helt stille tidligt onsdag morgen, da flere ulykker ramte den samme strækning på Sønderborgmotorvejen.
Flere biler var involveret, og en mand måtte flyves væk i lægehelikopter med alvorlige kvæstelser.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi begyndte kaosset omkring klokken 06, hvor tre biler stødte sammen i det vestgående spor mellem afkørsel 12 og 13.
Flere ulykker i træk
”Vi modtager den første anmeldelse klokken 06, hvor der er meldinger om et uheld på Sønderborgmotorvejens vestgående spor mellem afkørsel 12 og 13. Tre biler er involveret, og en person er fløjet væk med helikopter. Vedkommende er svært tilskadekommen,” siger Ole Aamann, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi, til Presse-fotos.dk.
Den kvæstede mand er 45 år og fra lokalområdet. Politiet oplyser, at de pårørende er blevet underrettet.
Læs også
Motorvejen blev efterfølgende spærret i begge retninger, mens redningsmandskab arbejdede på stedet.
Trafikken blev ledt af ved afkørsel 12, men her opstod kort efter endnu et sammenstød.
Genåbner først senere
”Klokken 06.25 er der et nyt uheld, hvor to biler støder sammen, og her er der sket mindre personskade på de implicerede,” fortæller vagtchefen.
Omkring en time senere, klokken 07.21, skete der endnu et uheld længere mod øst, dog kun med materielle skader.
Vejhjælpen er nu fremme, og ifølge politiet forventes motorvejen genåbnet i løbet af formiddagen.
Læs også
Samtidig oplyser Vejdirektoratet ifølge P4, at strækningen mellem Vester Sottrup og Avnbøl først ventes farbar senere på formiddagen.