Hun har før bidt sig fast på danskernes læber, når hun har gjort god figur på skærmen.
Og det fortsætter hun tilsyneladende med.
‘Vild med dans'-værten, Sarah Grünewald, vil igen befinde sig på skærmene rundt omkring i de danske hjem, når der tages hul på endnu en sæson af det populære underholdningsprogram ‘Vild med Dans’.
TV-værten får igen i år Martin Johannes Larsen ved sin side, når det populære TV 2-program løber af stablen til efteråret.
Men det er noget helt andet end ‘Vild med Dans’, som den evigt populære Sarah Grünewald trækker overskrifterne for i øjeblikket.
TV-værten har nemlig løftet sløret for, at hun tidligere måtte sande, at hun havde et alkoholproblem.
Og nu har hun delt ud af sin rejse, hvor hun vinkede farvel til alkoholen og ændrede sin livsstil markant.
I dag afslører hun sågar, at hun sjældent åbner en alkoholisk drik - men i stedet nyder de mange fordele ved at være ædru.
Det fortæller hun i et hudløst ærligt interview med Ekstra Bladet.
Og selvom hun ikke lægger skjul på, at det kan være udfordrende at undgå alkohol i sociale arrangementer, har Sarah fundet sin egen måde at håndtere det på.
Hun tager en drink i hånden, men stiller den fra sig uden at drikke, hvilket ofte ikke vækker opmærksomhed fra andre:
“Så hvis jeg får en gin og tonic stukket i hånden eller et glas champagne, så er jeg begyndt at tage glasset, og så stiller jeg det. Og så tænker folk ikke mere over det”, lyder det fra Sarah Grünewald.
Og det var netop hvad der fandt sted, da hun for nyligt lagde vejen forbi Roskilde Festival, hvor TV-værten nød festivalen uden alkohol og fandt ud af, at det forbedrede hendes oplevelse. Hun afslører dog at hun i ny og næ tager en enkelt øl ved koncerter, men hun drikker ikke mere end det.
Hun løfter samtidig sløret for, at hun ønsker at være den bedste version af sig selv og finder glæde ved at leve uden at blive påvirket af alkohol.