Høje smittetal bekymrer ikke eksperter

Skrevet af Mathias Nielsen

14/01/2022
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Lægerne ser et tydeligt mønster.

Dagens topnyheder

Selvom der er restriktioner og høj smitte i samfundet lige nu, så er flere eksperter faktisk ikke bekymret. Det skriver TV 2.

Omikron-varianten udgør på nuværende tidspunkt over 90 % af alle smittetilfælde i Danmark, men det er ikke den selvsamme virkelighed, landets hospitaler oplever.

Her udgør størstedelen af tilfældene på intensivafdelingerne stadig smitte med Delta-varianten.

Ifølge Christian Wamberg, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og overlæge på Bispebjerg Hospital, er den umiddelbare forklaring først og fremmest, at de Omikron-smittede generelt har mildere sygdomsforløb, som samtidig også er overstået forholdsvis hurtigt.

“Vores klare fornemmelse er, at dem, der bliver smittet med Omikron, sjældent finder vej til indlæggelserne og slet ikke til intensivafdelingerne,” siger han.

Christian Wamberg anslår, at selvom Omikron er den klart mest dominderende variant, så vil der ud af 25.000 smittede cirka være 2.500 smittede med Delta-varianten.

Derudover fører smitte med Delta typisk et længere forløb med sig, hvorfor det fortsat trækker en hale efter sig.

På Bispebjerg Hospital, hvor Wamberg arbejder, har der de seneste par uger været et tydeligt karakteristika for patinter på intensiv.

Det er typisk uvaccinerede personer under 50 år, som i gennemsnit er indlagt i 10-12 dage.

I få tilfælde er det også ældre og/eller immunsvækkede, men man ser aldrig tilfælde af dobbelt- eller trippelvaccineret.

Selvom Omikron medfører mildere smitte, så er symptomerne på de hårdest ramte de samme, som har været kendetegnet gennem hele pandemien siger Thomas Benfield, der er overlæge på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling.

Her der lige nu 30 covid-indlagte patienter og cirka fire covid-patienter på intensiv.

Tidligere har der været omkring 120 indlagte.

“Når patienterne når frem til os, er sygdomsbilledet nogenlunde det samme, uanset om de er smittet med Delta eller Omikron. Vi kan ikke se forskel, og vi behandler på samme måde,” siger Thomas Benfield.