I modvind efter ‘Løvens Hule’: Nu laver Louise stor ændring

Sådan så det ud, da Louise Mygind Andersen præsenterede sin virksomhed i 'Løvens Hule' på DR1. Foto: Per Arnesen/ DR.

“Jeg har aldrig ønsket at overskride grænser,” lyder det fra Louise Mygind Andersen.

I den seneste sæson af DR-programmet 'Løvens Hule' stod Louise Mygind Andersen foran Løverne.

Læs også

Populær blandt kunderne i Rema 1000

Her præsenterede hun sin smykkevirksomhed, som tager afsæt i kærligheden til Frederik 9. Fascinationen af den danske konge er også afspejlet i navnet på Louise Mygind Andersens virksomhed. Den hedder nemlig Frederik IX Studios.

Eller det hed virksomheden.

For nu har iværksætteren valgt at ændre navnet.

I 'Løvens Hule' var Jesper Buch hurtig til at spørge ind til rettighederne til navnet. Her slog Louise Mygind Andersen fast, at hun havde fået lov til at bruge navnet.

Sådan så det ud, da Louise Mygind Andersen præsenterede sin virksomhed i Løvens Hule på DR1. Foto: Per Arnesen/ DR.

Men siden var Berlingske i kontakt med Kongehuset for at høre deres version af, hvorvidt der var givet tilladelse til at bruge Kong Frederik IXs navn samt et billede. Begge var sket uden tilladelse fra Kongehuset, skrev avisen tilbage i februar.

Efterfølgende valgte Louise Louise Mygind Andersen at slette alt indhold, der havde relation til den danske konge, og nu bliver navnet altså også ændret.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse, ifølge sitet Migogaalborg.

“Siden jeg var med i Løvens Hule har der i flere omgange været rejst spørgsmål omkring vores brandnavn. Jeg har aldrig ønsket at overskride grænser i forhold til Kongehuset. Så i respekt for Kongehusets generelle ønske om at lægge afstand til kommercielle interesser, har jeg selvfølgelig besluttet at ændre navnet på min smykkevirksomhed til IX Studios,” forklarer Louise Mygind Andersen. 

I skrivende stund er ændringerne dog ikke trådt i kraft på virksomhedens hjemmeside eller sociale medier.

Læs også

DMI varsler: Det rammer i dag

 

 

 

Dagens Gossip