I morgen tørner de sammen på TV 2

Skrevet af Julie Møller

10/03/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I morgen tørner de sammen på kanalen, der på årsdagen for pressemødet om første nedlukning af Danmark, har invitereret lederne af Folketingets partier ind til debat.

Dagens topnyheder

Den 11. marts 2020 sendte statsminister Mette Frederiksen Danmark i coronanedlukning. På årsdagen for dette historiske pressemøde samler TV 2 lederne af Folketingets partier, herunder statsministeren, til en debat om prisen for coronakrisen.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

“Danmark og resten af verden har nu levet et år i hel eller delvis nedlukning. Det har sikret styr på coronasmitten herhjemme, men samtidig har det haft en pris for tusindvis af virksomheder og danskere. På årsdagen for nedlukningen er det tid til, at vi samler partierne til en debat om prisen for krisen,” siger TV 2s nyhedschef, Jacob Kwon.

Her foregår det

Debatten foregår på det nedlukkede Statens Museum for Kunst, hvor partilederne også mødtes for cirka ti måneder siden – 14. maj 2020 – til debat om coronakrisen.

’Partilederdebat – et år med corona’ sendes torsdag 11. marts klokken 19.55 på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY. Debatten ledes af nyhedsvært Natasja Crone og politisk redaktør Troels Mylenberg. De vil især have fokus på tre hovedområder i debatten, skriver TV 2.

• Sundhedsvæsenet – hvad har vi lært, og hvad gør vi ved det?

• Økonomien – hvordan retter vi op?

• Den mentale trivsel – skal vi leve eller overleve?