Inger Støjberg til syriske flygtninge: Nu skal i rejse hjem

Skrevet af Henrik R

30/04/2021
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg skriver her til morgen et åbent brev til syriske flygtninge i Danmark, hvor hun beder dem rejse hjem.

Dagens topnyheder

En af de mest aktive politikere i udlændingedebatten er uden tvivl folketingspolitikeren Inger Støjberg. 

Den tidligere næstformand i Venstre har ofte en klar holdning til udlænding i Danmark, og i dag sender hun et åbent brev til syriske flygtninge, der befinder sig i Danmark.

Beskeden er ganske klar. Inger Støjberg mener nemlig, at tiden nu er inde til, at de skal rejse hjem.

‘Aftalen var, at vi beskyttede jer’

“Kære syriske flygtninge. Nu er det tid til at rejse hjem igen.” lyder det indledningsvist i Inger Støjbergs opslag på Facebook, der fortsættes:

“Jeg var udlændingeminister, da I kom til Danmark. Jeg ved derfor helt præcist, hvad der var aftalen mellem jer og os danskere, dengang I kom. Aftalen var, at vi beskyttede jer, mens krigen rasede, men at I naturligvis skulle rejse hjem den dag, det igen blev muligt for jer. Nu er tiden derfor kommet til, at I begynder turen hjem. Hjem for at bygge Syrien op igen. Det var aftalen - og den har I en moralsk forpligtigelse til at opfylde. Uden indvendinger og uden spørgsmål, men i taknemmelighed over for det danske folk.” skriver hun.

Derudover skriver Inger Støjberg også, at hun sagtens kan forstå, hvis det er mere behageligt at være i Danmark frem for Damaskus, men nu er tiden altså kommet.

“Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det på mange måder er bedre og mere behageligt at være her i Danmark end i Damaskus. Men Danmark er ikke jeres fædreland. Danmark gav jer midlertidig beskyttelse, mens I havde brug for det, og derfor skal I naturligvis efterleve myndighedernes anvisninger om at forlade Danmark, når vurderingen er, at det er muligt. Vi har et retssikkerhedsmæssigt meget robust, fintmasket og godt system i Danmark, både når det afgøres, om man får asyl her i landet, og når det afgøres, om opholdstilladelsen inddrages igen.Omkring 140.000 syrere er allerede frivilligt vendt tilbage til Syrien fra nærområderne, og når de kan, så kan I selvfølgelig også,” lyder det fra Inger Støjberg.

Du har mulighed for at læse hele Inger Støjbergs åbne brev til de syriske flygtninge her: