Foto: Shutterstock
Danmarks ældste dagligvarekæde lukker inden længe helt ned, oplyser Coop.
I mere end 136 år har danskerne kunne foretage et indkøb i supermarkedskæden Irma. Det er altså den ældste dagligvarekæde i Danmark, men det får snart en ende.
Fra 1. april er det nemlig slut med Danmarks ældste dagligvarekæde, oplyser Coop i en pressemeddelelse ifølge TV 2.
Frys et æg før du kommer det på panden: Du falder bag over, når du ser hvorfor
Lukningen er en del af en større rokade i Coop-koncernen, der blandt andet skal samle de største butikker fra Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én butikskæde under navnet Coop.
- Det er en beslutning, der smerter os dybt. For vi har enorm respekt for den stærke kultur i Irma, den enestående medarbejderindsats og de mange kunders loyalitet og varme følelser for kæden, lyder det fra kædedirektør hos Coop Kræn Østergård Nielsen.
Der er 65 Irma-butikker i Danmark, hvor samtlige ligger på Sjælland.
De ni største butikker vil blive en del af de nye butikker under navnet Coop, 28 bliver til Coop365, som i forvejen har erstattet alle Fakta-butikker.
De 11 mindste butikker vil blive til Brugsen, og de resterende 17 vil lukke helt ned. Grundstenen til Irma blev lagt i 1886 af enkefru Schepler, som solgte æg fra en lille kælderbutik i Ravnsborggade i København.
100 år senere købte Coop alle Irmas butikker, således at de nu var en del af Coops koncern.
Den seneste tids økonomiske modvind har dog sat sine spor i danskernes indkøbsvaner, hvilket blandt andet var en del af forklaringen, da Coop i september meddelte, at man ville lukke alle Fakta-butikker.
- Vi må desværre konstatere, at markedsgrundlaget ikke længere er til stede for Irma som selvstændig kæde: Kunderne går mere og mere i discount og Irma har større og større underskud.
De cirka 2000 medarbejdere i Irma vil "i videst muligt omfang" blive tilbudt job i Coop, lyder det.
De første butikker i den nye Coop-kæde åbner efter sommerferien i år, og vil blandt andet have "et større antal unikke Irma varer" på hylderne.
Dansk stjerne død