Jonas Vingegaards træner melder ham klar: Men der er én ting som er vigtigere end noget andet

Skrevet af Nicolai Steinicke

39 uger siden

|

17/08/2023
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Danmarks ubestridte cykel-konge er klar til årets sidste Grand Tour.

Dagens topnyheder

Om ni dage går det løs igen.

Hele Danmarks Jonas Vingegaard skal om lidt over en uge tilbage i sadlen, når årets Vuelta a España skydes afsted.

Den danske dobbelte Tour-vinder har haft en lille løbspause siden han trådte op på sejrsskamlen ved årets Tour de France for en lille måneds tid siden. Men selvom tiden siden triumfen på Champs-Élysées har været brugt på blandt andet national fejring på Rådhuspladsen og i Tivoli i København, og derefter i hjemstavnen Glyngøre, så skal man snart glæde sig til at se ham trampe løs i pedalerne igen.

Nyheden om at Vingegaard er at finde i feltet blandt de andre ryttere ved årets Vuelta a España den 26. august blev offentliggjort i Tour de France’s sidste dage. Men selvom det ikke er blevet til andet end et hollandsk opvisningsløb siden årets Tour, så er der en god grund til den lille smule hvile i danskerens stænger, melder Jumbo-Visma-træneren Tim Heemskerk til Cyclingnews.

Det skriver Se og Hør.

– Han er mere det samme sted, han er mere afslappet og kan være mere sammen med sin familie. Når man kender Jonas, så ved man, at det hjælper, fortæller træneren.

Heemskerk får dog brug for hjælp fra konen Trine, da Jumbo-Visma-holdet ikke kan holde øje med hans mindste handlinger. Derfor er der brug for at Trine holder en løftet pegefinger for danskeren, dagene op til det spanske løb.

– Han er hjemme med sin familie og kone, og hvis han drikker for mange øl, så skal Trine sikkert nok fortælle ham det.

Det vil langt fra være første gang Trine viser sin opbakning for Jonas. Hun og parrets datter Frida har ofte været at spotte ved målstregen ved diverse målstreger igennem rytterens karriere.