Kæmpe chok: Mikkel Hansen sygemeldt på ubestemt tid

Skrevet af Nicolai Steinicke

08/02/2023
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den nykårede verdensmester Mikkel Hansen, har sammen med sin klub Aalborg Håndbold, kommet med en udmelding om hans helbred.

Dagens topnyheder

Mikkel Hansen som har været en af verdens bedste det sidste årti, er kommet med en nedslående besked.

På Aalborg Håndbolds hjemmeside skriver de:

“I samråd med den nærmeste familie, læger og Aalborg Håndbold har Mikkel Hansen i dag sygemeldt sig med symptomer på stress. Det kommer som en belastningsreaktion på et ekstraordinært hårdt år for Mikkel.

“Det har været et hektisk år for Mikkel med først en blodprop i foråret 2022, hjemflytning med familien til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet, samt en enorm stor efterspørgsel og fokus på hans person gennem hele efteråret i forbindelse med skiftet til Aalborg Håndbold og senest ved VM i januar, udtaler Jan Larsen,” direktør i Aalborg Håndbold.

Dette kommer blot få uger efter, at det danske herrelandshold i håndbold vandt VM for tredje gang i streg. 

“Efter hjemkomsten fra VM-slutrunden viste det sig, at bægeret var fyldt op, og vi har sammen truffet det eneste rigtige valg, hvor fokus fuldt ud er på, at Mikkel får den nødvendige tid og professionel støtte til at komme sig, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds direktør.”

Klubben beder om forståelse om Mikkel Hansens situation, og anmoder medier og andre om at give Mikkel og familien den nødvendige ro.

Hele udmelding kan læses her.