Kan det passe? Her melder DMI om sommerlige tendenser

Emil Martesen

2 uger siden

|

10/07/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kan det passe?

Dagens topnyheder

Efter en lang periode, hvor solen og de høje temperaturer for alvor havde fået sit tag over Danmark, så har piben fået en anden lyd.

For selvom det fantastiske sommervejr i den grad havde skruet op for danskernes forventninger, så har sommeren nemlig ladet vente på sig den seneste periode.

Efter lun og solrig maj måned er vejret nemlig skiftet.

Det gav en blandet landhandel i juni, hvor vejret både bød på ustadigt og køligt vejr, men også sommerlige tendenser.

Det samme kan man ikke sige om juli, hvor det de første dage har været særdeles kedeligt vejr.

Nu lader det dog langt om længe til, at danskerne kan trække lidt ekstra på smilebåndet, når snakken falder på vejret.

Man skal dog væbne sig med tålmodighed, da indeværende uge først skal lakke mod enden.

Og det går ikke stille for sig onsdag morgen, hvor et lavtryk ligger over den nordlige del af Nordsøen og den tilhørende varmfront ligger over den nordlige del af Jylland med en del regn- og tordenbyger.

Den tilhørende koldfront ligge ned gennem Jylland og intensiveres i løbet af formiddagen. Hele systemet bevæger sig mod nordøst, og det klarer lidt op i løbet af eftermiddagen.

Det skriver DMI.

På forsiden af koldfronten strømmer en varm og fugtig luftmasse op over Danmark fra sydøst. Kombinationen af varme og fugt, sammen med en ustabil atmosfære og løftet fra koldfronten, er guf for dannelsen af kraftige regn- og tordenbyger, som fra onsdag formiddag og frem til over middag kan ramme dele af landet.

Særligt over Nordøstjylland, Djursland, Sjælland og Bornholm er der mulighed for, at bygerne kan blive temmelig intense og være med både hagl og lokalt også kraftige vindstød.

Koldfronten bevæger sig dog rimelig hurtigt mod nordøst, hvilket betyder, at de fleste nok vil opleve intense byger og torden, men som værende relativt kortvarige. 

Men når onsdagen synger på sidste vers, så fortsætter det ustadige sommervejr, der i øjeblikket har godt greb i Danmark.

Torsdag og det meste af fredagen ventes spredte byger, og det tegner samtidig til at blive en våd weekend, inden der mandag ser ud til at komme et pust af mere behagelig luft sydfra.

For selvom vejrudviklingen i øjeblikket er relativt usikkert, så ser det i øjeblikket ud til, at mandagen bliver tørt med nogen sol. Desuden tager temperaturerne et nøk opad til mellem 20 og 25 grader, mens det om natten falder til ned mellem 15 og 20 grader.