Kommunerne vil have større beføjelser, når det kommer til at videoovervåge offentlige pladser. Justitsministeren vil gerne gå kommunerne i møde.
Lige nu læser andre
Det skal være nemmere for politiet at eftersøge og anholde kriminelle, hvis der opstår voldelige overfald, håndgemæng eller voldtægtsforsøg.
Det mener kommunerne, der ønsker at opsætte flere offentlige videokameraer ved offentlige bytorve eller gågader.
Det ønsker man blandt andet i Kolding Kommune, hvor kommunen har investeret mange tusinde kroner i overvågningsudstyr. Men udstyret må ikke opstilles, da kommunerne ikke må overvåge, lyder beskeden fra Datatilsynet, skriver DR.
– Det er uforståeligt. Vi har senest haft et eksempel med en familiefar, der blev udsat for vold, hvor selv politiet gik ud og efterlyste videobilleder, så man kunne få opklaret, hvem det var. Det er de her desværre grove voldstilfælde, som forekommer, vi gerne vil have dæmmet op for, siger borgmester i Kolding, Jørn Pedersen (V) til DR.
Læs også
Som loven er i dag, må politiet gerne opsætte overvågning i visse gader, hvis der er særligt meget kriminalitet. Det skal politiet dog selv betale for.
Men det er ikke tilladt for kommunerne.
Kolding Kommune er gået videre med sagen, både hos Folketingets retsudvalg og KL, men flere kommuner vil også gerne havde mulighed for at opstille videoovervågning.
Ifølge DR vil Haderslev, Aabenraa, Tønder, Billund, Vejen, Fanø og Hedensted Kommune også gerne have mulighed for at sætte kommunal videoovervågning op.
Og jKommuner vil overvåge offentlige områder, som er plaget af kriminalitetustitsminister Søren Pape Poulsen (K) er klar til at række hånden ud til kommunerne i et nyt udspil, så reglerne for overvågning bliver lempet.
– TV-overvågning kan være med til at skabe tryghed lokalt. Justitsministeren vil derfor iværksætte et serviceeftersyn af de nuværende regler for og praksis med tv-overvågning i utrygge områder, lyder det i udspillet fra justitsministeren.
Både Dansk Folkeparti og Venstre bakker dog op om en lempelse af reglerne.
Tre elever stenede svane til døde: Nu er de blevet bortvist fra efterskole