Kort efter trist meddelelse: Nu reagerer Rasmus Seebach

Skrevet af Emil Martesen

58 uger siden

|

04/04/2023
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Nu har Rasmus Seebach sat ord på situationen i kølvandet på den triste meddelelse.

Dagens topnyheder

I går kom nyheden om, at den folkekære Dario Campeotto er død. 

Han afgik ved døden den 1. april i en alder af 84 år, efter en længere kamp med kræft. 

Dario Campeotto fik sit helt store folkelige gennembrud i 1961, da han vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Angelique”. Den samme sang skaffede ham en femteplads ved Eurovision Song Content samme år. 

Og udover sin charme på scenekanten var han heller ikke bange for at kaste sig ud i jobbet som skuespiller. 

Blandt andet spillede han sammen med Ghita Nørby og Dirch Passer i film-klassikeren “Han, hun, Dirch og Dario”, hvori han også synger sangklassikeren “Napoli”. 

Og nu har Rasmus Seebach løftet sløret for en hyldest til den nu afdøde musiker. 

Det gør han i et opslag på det populære sociale medie Instagram. Her lægger han nemlig ikke skjul på, at han kommer til at savne Dario Campeotto: 

“Ham her kommer min familie og jeg virkelig til at savne," skriver sangeren til et billede af Dario Campeotto. 

Ifølge SE og HØR havde Rasmus Seebach et tæt forhold til Dario Campeotto, da sidstnævnte var genbo til Rasmus Seebach, da han voksede op. 

"Han stod altid ovre i garagen og pillede med sine biler. Min far gik ikke så meget op i biler, så hvis man gerne ville lege med biler, skulle man over til Dario”, har Rasmus Seebach tidligere fortalt til SE og HØR. 

Du kan se opslaget ved at trykke her