Kræver ministerens afgang

Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Nu skal hun altså ikke sidde længere. Sådan lyder det blandt andet fra De Konservative.

Marcus Knuth, der er udenrigsordfører hos De Konservative, skriver i en kommentar hos Berlingske, at partiet kræver, at Trine Bramsen træder tilbage fra sin post som forsvarsminister.

Årsagen er, at de mener, at Danmark ikke er tjent med en minister, der vælger at deltage i et vælgermøde på Ærø på samme dag, hvor Taliban erobrer Kabul.

Læs også

Pelle brugte hele sin arvede formue på at bevise, hans far var skyldig i mordet på hans mor

"Man skulle næsten tro, at Trine Bramsen ikke forstår, hvor meget vores danske soldater og civile har ofret i Afghanistan gennem de seneste 20 år," skriver Marcus Knuth i sin kommentar hos Berlingske.

I midten af august blev Afghanistan erobret af Taliban. Det resulterede i, at et stort antal mennesker pludselig skulle evakueres fra landet. Det ville endda være evakueringer, der skulle finde sted under vanskelige og farlige forudsætninger.

På trods af, at det lyder som en opgave, Trine Bramsen burde påtage sig som forsvarsminister, tog hun i stedet til koncert og senere til Ærø, hvor hun tog sig tid til at besøge en skole, den lokale partiforening samt at tage en snak med de lokale om sæler.

Siden da har B.T. afsløret, at Trine Bramsen benyttede Marinehjemmeværnet til ulovlig taxasejlads. Årsagen skulle angiveligt være, at hun var kommet tidspres, fordi hun var blevet kaldt til ministermøde af Mette Frederiksen.

I sin kommentar skriver Marcus Knuth ifølge B.T., at danske styrker i Afghanistan tidligere på sommeren havde advaret om, at de afghanske sikkerhedsstyrker var begyndt at smuldre. Alligevel blev de danske partier den 9. august informeret om, at det var usandsynligt, at Taliban ville indtage Kabul i 2021.

Allerede en uge senere havde Taliban indtaget den afghanske hovedstad. Hos De Konservative mener de, at det vidner om, at Trine Bramsen svigtede sit ansvar i forbindelse med sikkerhedssituationen i Afghanistan.

Læs også

Inger vågnede med prikkende smerter i armen - skovsnegl gnavede løs af hendes hud