Forside Indland Kronprins Christian slår fast: “Jeg har ikke låst mig fast...

Kronprins Christian slår fast: “Jeg har ikke låst mig fast på noget som helst”

Kronprins Christian slår fast: “Jeg har ikke låst mig fast på noget som helst”
Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Kronprinsen deler ærlige ord.

Som kommende konge af Danmark venter der kronprins Christian et liv med store forventninger og et særligt ansvar.

Men selvom hans fremtidige rolle som landets regent allerede ligger fast, er der stadig mange spørgsmål om, hvilken vej han vil vælge, inden den dag kommer.

Særligt hans militære karriere har vakt interesse, efter at han sidste år tog hul på sin værnepligt og siden fortsatte med en uddannelse i Forsvaret.

Nu fortæller kronprinsen selv om sine overvejelser, og han udelukker bestemt ikke, at militæret kan komme til at fylde endnu mere i hans fremtid.

Det fortæller han i et interview med Politiken ifølge SE og HØR.

Åbner op for en mulig udstationering

Kronprins Christian er i øjeblikket i gang med sin løjtnantuddannelse og gør tjeneste som delingsfører ved Den Kongelige Livgarde.

Her er han blandt andet med til at uddanne og lede værnepligtige.

Selvom uddannelsen endnu ikke er afsluttet, har han allerede gjort sig tanker om, hvad der skal ske bagefter.

Og én mulighed vækker tilsyneladende særlig interesse.

“Jeg har ikke låst mig fast på noget som helst endnu. Jeg er åben for alle de ting, der kunne komme, og jeg kigger på de forskellige muligheder. Hvis en udstationering skulle komme, og jeg fik muligheden, ville jeg helt klart synes, at det var interessant,” fortæller kronprinsen til Politiken.

Hvor i verden han eventuelt kunne forestille sig at blive udsendt, kommer han dog ikke nærmere ind på.

Var meget nervøs i begyndelsen

Selvom kronprins Christian i dag er glad for sin beslutning om at gå ind i Forsvaret, var det langt fra en selvfølge fra begyndelsen.

Da han i februar 2025 skulle møde op til sin værnepligt på Gardehusarkasernen i Slagelse, var han nemlig stærkt i tvivl.

“Jeg kan huske, at på køreturen derned rystede jeg i hele kroppen, jeg var super nervøs, og jeg var sådan lidt, uh, er jeg sikker på, at jeg vil det her,” fortæller han til avisen.

Siden har han dog fundet sig godt til rette i militæret.

I august 2025 afsluttede han sin værnepligt og fortsatte direkte på løjtnantuddannelsen.

Dermed følger han i fodsporene på sin far, kong Frederik, der også er uddannet løjtnant.

Kongen har desuden gennemført uddannelsen som frømand og var i år 2000 udsendt til Grønland i fire måneder med Sirius-patruljen.

Også kronprins Christians lillesøster, prinsesse Isabella, har valgt at prøve kræfter med militærlivet.

Hun begyndte sin værnepligt i august.

Ads by MGDK