Nedturen ser ud til ingen ende at have for formanden.
Borgernes Parti kunne ikke engang stille med et fuldt fodboldhold på Christiansborg – og nu kan de kun stille op til straffesparkskonkurrence med formand Lars Boje alene i målet.
Men den enlige mand tilbage i partiet har fået endnu et problem.
Partiets økonomiske støtte er koblet tæt til antallet af mandater. Hver enkelt folketingsplads udløser både grundtilskud, medlemsstøtte og midler til ekspertbistand.
Med Nadja Natalie Isaksens exit søndag aften forsvinder ikke kun endnu en plads i folketingssalen. Beløbet, der følger med mandatet, ryger samme vej.
Opgørelsen fra Folketinget viser, at der er tale om cirka 174.883 kroner om måneden. På årsbasis løber det op i lidt over to millioner kroner.
Milliontab på et år
Regnestykket er til at tage og føle på. Borgernes Parti mister 2.098.596 kroner årligt som følge af det seneste farvel.
Partiet blev ellers valgt ind ved folketingsvalget i marts 2026 med fire mandater. Siden da er gruppen skrumpet gradvist.
Med den seneste udvikling er der kun én tilbage.
Lars Boje Mathiesen er nu eneste repræsentant for partiet i Folketinget. Situationen betyder, at både politisk gennemslagskraft og økonomisk råderum er reduceret.
Folketingets støtteordning er indrettet sådan, at færre medlemmer automatisk fører til lavere tilskud. Det gør ændringer i partigrupper hurtigt mærkbare – også uden for mødesalen.