Forside Indland ‘Larven fra helvede’ spreder sig i Danmark: Sådan holder du...

‘Larven fra helvede’ spreder sig i Danmark: Sådan holder du den væk fra haven

larven från helvetet
Animaflora PicsStock / Shutterstock

Den frygtede larve har fået mange danskere til at spærre øjnene op, men eksperter peger på en enkel løsning.

Medierne og mange danskere er i disse dage optagede af egeprocessionsspinderen og i særdeleshed larverne af arten.

Jacob Jensen, der er chef for naturafdelingen i DOF BirdLife, har fuldt forståelse for, at folk kan være generede af larverne. 

– I virkeligheden er brandhårene jo en forsvarsmekanisme. Det er er i bund og grund det samme, når vi brænder os på en brændenælde eller bliver stukket af en hveps. Men vi i DOF BirdLife forstår godt, at man kan være generet af egeprocessionsspinderen, siger han.

Ligesom andre grønne organisationer og eksperter på området advarer DOF BirdLife dog imod, at man fælder egetræer i stor stil for at komme larverne til livs.

Det skriver DOF BirdLife i en pressemeddelelse.

– Egetræer er levesteder for mange arter og er en kilde til rigtig meget biodiversitet. Det er derfor den helt forkerte vej at gå. Til gengæld kan man bruge situationen med egeprocessionsspinderen til at gøre naturen en tjeneste, samtidig med at man kan få lidt kontrol med larverne.

Insektædende småfugle er en naturlig fjende for egeprocessionsspinderen.

Eksempelvis blåmejsen og musvitten er to helt almindelige havefugle i Danmark, som kan mæske sig godt og grundigt i larverne.

Derfor er det helt oplagt at sætte redekasser op i sin have eller sit lokalområde, hvis man vil holde egeprocessionsspinderen på afstand.

– Flere af vores typiske havefugle er standfugle. De er altså i Danmark hele året. Hvis man sætter redekasser op, vil de være lige i nærheden af haven eller den lokale park – også i yngletiden, hvor de ellers somme tider søger lidt længere ud i for eksempel skoven. Dermed kan de æde løs af egeprocessionsspinderens larver, allerede når larverne dukker op, siger Jacob Jensen.

Ads by MGDK