Lastbilchauffør fejlvurderede højden på motorvejsbro ved Korsør: Du gætter aldrig, hvad han gjorde

Skrevet af Mathias Madsen

21/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mandag udspillede et mindre drama sig på Vestmotorvejen i Korsør, og det var nær gået HELT galt.

Dagens topnyheder

På motorvejen kører biler, lastbiler, busser og andre køretøjer som bekendt med ekstremt høj hastighed, og derfor kan det gå grueligt galt, hvis det går galt. 

Og det var det lige ved at gøre mandag, da en 50-årig lastbilchauffør ifølge TV2 fejlvurderede højden på en motorvejsbro og højden på sin lastbil.

Der skete dog ikke det, som du måske tror. 

Lastbilen, som tilsyneladende var for høj til at køre under broen på Vestmotorvejen i Korsør, kolliderede nemlig ikke med motorvejsbroen, som man ellers kunne have frygtet. 

I stedet nåede lastbilchaufføren at indse sin fejlvurdering og derfor bremse lastbilen, og herefter gjorde han noget, som man aldrig må gøre på en motorvej. 

Slet ikke med en kæmpestor lastbil!

Han satte nemlig lastbilen i bakgear og bakkede mod den nærmeste afkørsel. 

Heldigvis var der mange forbipasserende bilister, som så den livsfarlige manøvre og kontaktede politiet, som hurtigt fik motorvejsstrækningen afspærret for at undgå eventuelle ulykker. 

Politiet hjalp herefter lastbilchaufføren med på en forsvarlig måde at bakke lastbilen hen til en nærliggende rasteplads, hvor chaufføren ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik en sigtelse for overtrædelse af Færdselsloven og nok også en god omgang voksenskældud. 

Han kan derfor formentlig se frem til en stor bøde og måske et klip i kørekortet. 

Heldigvis kom ingen til skade under hændelsen, som ellers kunne være endt helt galt.