Leverpostej solgt over hele landet tilbagekaldes: Egner sig ikke som fødevare

Skrevet af Henrik R

11/06/2020
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Fødevarestyrelsen har været nødsaget til at tilbagekalde flere parti leverpostej, eftersom de ikke egner sig til at blive spist.

Dagens topnyheder

Hvis du godt kan lide leverpostej, så er du nødt til at tjekke ud, om du har købt en af dem, som Fødevarestyrelsen har tilbagekaldt.

Fødevarerstyrelsen har nemlig tilbagekaldt en hel del populære pakker med leverpostej, som alle kommer fra mærket Stryhns.

Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at der er risiko for, at der kan være små plastikstykker i leverpostejen, og den bør derfor ikke indtages. Fødevarestyrelsen skriver, at forekomst af plastikstykker i produkterne gør produkterne uegnede til konsum.

Der er tale om disse produkter:

Stryhns Grovhakket Leverpostej

Nettovægt: 200 gram

Pakkedato: 02.06.2020.

Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020


Stryhns Grovhakket Letpostej

Nettovægt: 200 gram

Pakkedato: 02.06.2020.

Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020


Stryhns Grovhakket Leverpostej

Nettovægt: 450 gram

Pakkedato: 02.06.2020.

Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020
 

Stryhns Grovhakket Letpostej

Nettovægt: 300 gram

Pakkedato: 02.06.2020.

Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020
 

Stryhns Double Bacon

Nettovægt: 300 gram

Pakkedato: 02.06.2020.

Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020


Stryhns Baconpostej

Nettovægt: 450 gram

Pakkedato: 02.06.2020.

Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020

Fødevarestyrelsen melder ud, at leverpostejen der indeholder plastikstykker, er blevet solgt over hele landet. Du bør derfor undersøge, om du er indehaver af en de ovenstående pakker, og hvis det er tilfældet, så skal du levere produktet tilbage til butikken eller kassere det.