Liberal Alliance omgår loven: Benytter snedigt trick forud for valget

Skrevet af Henrik R

06/10/2022
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Med et snedigt trick lykkedes det i går Liberal Alliance at omgås loven.

Mest læste i dag

Selvom der i løbet af de seneste måneder uofficielt har været ført valgkamp, er det først i går, at valgkampen officielt gik i gang. Statsministeren udskrev nemlig valg klokken 13.00 fra Marienborg i går, og det betyder, at der nu kun er lidt under fire uger til folketingsvalget.

Politikerne er derfor gået i gang med at få din opmærksomhed, og det er særligt lykkedes det blå parti, Liberal Alliance, der generelt er gode til at tænke ekstra kreativt i kampen på at nå ud til danskerne.

Igen i går lykkedes det så Liberal Alliance, da de omgik lovgivningen og dermed sikrede sig at komme ud til danskerne i allerbedste sendetid.

I Danmark er det nemlig ikke lovligt at reklamere for politik på dansk tv, men Liberal Alliance fandt et smuthul i loven, og så fik de alligevel lov til at sende en valgkampagne på tv.

Det skete i går aftes i halvlegen af Champions League-opgøret mellem engelske Manchester City og danske FC København. Midt i pausen kom der nemlig en reklame, der omhandlede makrelmadder, og afsenderen af denne var Liberal Alliance.

Årsagen til, at Liberal Alliance kunne omgås loven skyldes, at tv-kanalen TV3+ sendes fra Sverige, og dermed må man altså gerne sende politiske budskaber ud i tv'et, også selvom det er til danske seere.

Reklamen om makreller var ikke den eneste, der blev sendt på tv. Herunder viser Alex Vanopslagh en anden reklame, som partiet fik lov til at sende i pausen under gårsdagens fodboldkamp.