Lidl gør det igen: Her åbner de endnu en butik

Skrevet af Emil Martesen

17/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Butikschefen Ricky Meyer glæder sig til at byde sine nye kunder velkommen.

Dagens topnyheder

Julen står for døren, og gaverne til borgerne i Dragør deles tidligt ud. 

Fra og med den 1. december - lige i tide til julehandlen, åbner Lidl nemlig sin første butik i netop Dragør. 

Det løfter de sløret for i en pressemeddelelse

Det vækker også glæde hos butikschef, Ricky Meyer, der påpeger følgende: 

“Lidl er meget mere end kvalitetsprodukter til gode priser. Vi vil gerne være en del af lokalsamfundet, og ved at placere os i Dragør kommer vi ikke kun ud på nyt territorie, vi kommer også ud og kan engagere os i og bidrage til Dragørs allerede hyggelige og forankrede lokalområde. Jeg glæder mig især til at kunne tilbyde kunderne vores prisvindende bakeoff-produkter – og selvfølgelig også vores friske frugt- og grøntafdeling”. 

Omkring første december er der mange, som glæder sig til jul, men udover at glæde sig til jul, så glæder Ricky sig til at åbne Lidls syvende butik på Amager. 

Han tog allerede hul på festlighederne, da han i efterårsferien tog ned i Dragør by. Han havde glædet sig så meget til at møde sine fremtidige kunder i Dragør, at han sammen med sit team tog ned til den gamle by i Dragør for at hilse på de lokale og uddele en smagsprøve på donuts fra Lidls bakeoff-afdeling: 

“Det var oplagt at introducere kunderne til Lidl med en smagsprøve fra vores store udvalg. Det er vigtigt for mig, at mine kunder får en god indkøbsoplevelse med stort udvalg til skarpe priser og god kundeservice – og altid i en pæn butik”, afslører Ricky Meyer. 

Har længe haft Dragør i kikkerten

Lidls nye butik ligger lige op til Dragør-centeret og ligeledes et nærområde med mange omkringliggende boliger. Udviklings- og ejendomsdirektør hos Lidl, Mads T. Nielsen, glæder sig til at kunne forsyne lokalområdet i Dragør med en Lidl-butik: 

“Vi har længe haft Dragør i kikkerten, og da vi endelig fik muligheden for at etablere os her, tog vi den. Vi har glædet os helt vildt til at kunne placere en Lidl-knappenål netop i Dragør, og som ovenikøbet er bygget efter alle kunstens regler,” forklarer Mads T. Nielsen

Med 43 parkeringspladser har Lidl i Dragør altid plads til sine kunder, hvornår de end må kigge forbi, og så vil de også blive mødt af et flot udsyn i beplantning rundt om butikken:  

”Vi vil være med til at løfte lokalområdet med stor parkeringsplads og vild beplantning hele vejen rundt om butikken – et såkaldt biodiversitetsbælte – så vi bidrager til biodiversiteten og et rekreativt område. Jeg er sikker på, at vores kunder vil få oplevelsen af at træde ind i en dagligvarebutik af høj kvalitet og moderne indretning, hvor de bliver budt velkommen af et imødekommende personale i Ricky Meyer og hans team, ” fortæller Mads T. Nielsen.

Er du nysgerrig efter at se den nye butik og møde Ricky Meyer og hans team, så finder du dem på Kirkevej 137-139 i Dragør. Der er nyåbningsfest torsdag d. 01/12 fra kl. 8, hvor Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (K), også vil deltage. Den nye butik har åbent hver dag fra klokken 08.00 til 22.00