TV 2 har været hårdt ramt af flere sager omkring Me-too. Det har blandt andet ført til fyring af Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo, som begge var prominente værter gennem mange hos TV 2.
For uger siden udkom Discovery + med en dokumentar, hvor flere af de krænkede kvinder stod frem og fortalte deres historie.
I kølvandet på dette sagde tidligere chef på TV 2 og nu også tidligere chefredaktør på B.T Michael Dyrby sin stilling hos B.T op.
Dermed er 3 prominente mænd røget ned af karrierestigen på baggrund af dårlige Me-too sager.
I sidste uge kunne Ekstra Bladet så afsløre, at Cecilie Beck, som også medvirker i dokumentaren, selv har haft sex med en fotograf-elev tilbage i 2016.
Cecilie Beck er ellers ude med stor kritik i dokumentaren, hvor hun blandt andet hævder, at kulturen “groft sagt gennemsyrede hele nyhedsorganisationen.”
Og disse to omstændigheder er ikke noget, som behager den tidligere vært på TV 2, Line Baun Danielsen.
I et blogindlæg på hendes blog retter hun således skarp kritik af TV 2.
“Jeg har i mine mange år på TV2 aldrig oplevet sexisme. Det betyder ikke, at det ikke er foregået. Det har vi set og hørt det seneste år. Jeg har oplevet en kontant tone fra både mænd og kvinder. Men aldrig følt mig krænket,” skriver hun og fortsætter:
“Og det, der skulle have været en kæmpe oprydning i fortidens synder, er nu blevet et stort, utroværdigt miskmask, præget af hykleri, dobbeltmoral, kønskamp og kollektivt hukommelsessvigt.”