Løvens Hule aflyst

Skrevet af Emil Martesen

18/01/2023
Foto: Per Arnesen/DR
Foto: Per Arnesen/DR
Håndboldherrerne er kommet flyvende fra start, og inden længe tager de hul på mellemrunden - men det har sine konsekvenser.

Dagens topnyheder

For er du blandt dem, der havde glædet dig til at blænde op for Løvens Hule torsdag aften, så bliver du formentligt en anelse skuffet. 

Selvom Løvens Hule har en høj stjerne hos mange danskere, så har DR ændret i sendeplanen. 

Humlen er, at programmet udgår til fordel for VM i håndbold. 

Det fremgår af DR's TV-Guide

Håndboldherrerne skyder nemlig mellemrunden i gang mod Kroatien torsdag aften. 

Og det ruller altså over skærmen i stedet for det populære iværksætterprogram. 

Men ændringen betyder dog ikke, at du slet ikke kan se Løvens Hule.  

Du kan nemlig se eller gense de tidligere programmer på DRTV. 

På DRTV fremgår det desuden, at tredje afsnit i den splinternye sæson først bliver tilgængelig fra den 26. januar kl. 06. 

Og det er da heller ikke første gang, at danskerne stifter bekendtskab med en udsættelse. 

Senest gik det udover X Factor hos TV2. 

Det skete også i kølvandet på VM-turneringen, der nu har nået sit næste stadie.