To mænd dømt i sag om indsmugling af kæmpe mængde hash ved Retten i Sønderborg

Skrevet af Mathias Madsen

18/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To mænd er til sammen blevet idømt mere end otte års fængsel i en sag om indsmugling af næsten ét ton hash i Danmark.

Dagens topnyheder

"To mænd på 32 og 54 år er ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg blevet idømt i alt otte år og seks måneders fængsel i en sag om indsmugling af 900 kilo hash via den dansk-tyske landegrænse."

Det skrev Syd- og Sønderjyllands Politi i går, torsdag d. 17. februar.

Dommen er blevet fordelt således, at den 32-årige blev idømt fire år og seks måneders fængsel, mens den 54-årige fik en lidt mildere dom på fire år. 

De to personer er blevet dømt for at have haft en finger med i spiller, da store mængder hash sidste sommer blev smuglet og forsøgt smuglet ind over den danske grænse til Tyskland af flere omgange. 

Fragten har ifølge politiet foregået i konservesdåser i en lastbil, og hashen har således stået på paller, hvor den har været kamoufleret mellem dåser med marmelade. 

De to mænd blev erklæret skyldige for at have indført hash over den danske grænse af tre omgange i maj og juni måned sidste år, hvor hashen er blevet kørt med lastbil fra Spanien med det formål, at det skulle ende i den fynske by Faaborg. 

Det var betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllandspoliti som fandt frem til de to mænd. 

Det gjorde de i forbindelse med efterforskningen af et stort hashfund i en rumænsk indregistreret lastbil ved Padborg d. 17. juni 2021. Det hashfund er en del af de 900 kilo, som de to mænd i alt er blevet dømt for at have en forbindelse til.

De to personer har delvist erkendt indsmuglingen og valgte begge at tage imod dommen.