To mænd tiltalt i stor sag: Har solgt millioner af ulovlige cigaretter

Skrevet af Mathias Nielsen

06/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To mænd er sigtet i en omfattende sag af ulovlige cigaretter.

Mest læste i dag

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltalte mod to mænd, som man har mistænkt for salg af mindst 13,9 millioner ulovlige cigaretter.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

De to mænd er tiltalt for både salg og besiddelse med henblik på salg af cigaretter fra udlandet. Problemet med cigaretterne er, at der ikke er betalt tobaksafgift af dem. Her er den danske stat gået glip af mange penge.

I tabt afgift repræsenterer cigaretterne en værdi på mindst 24,6 millioner kroner. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe samt bødestraffe på i alt 27,6 millioner kroner.

Deler mand en bøde mellem de to tiltalte, så skal de hver især betale 13,8 millioner kroner tilbage. I alt er cigaretterne ifølge anklagemyndigheden blevet opbevaret i 695.773 falske cigaretpakker.

Pakkerne har været brugt som emballage til cigaretterne.

Det er altså en mængde, man ikke bare har liggende derhjemme. De to personer er formentlig en del af et større netværk, for 26 andre personer er også sigtet i sagen.

Sagen mod de to mænd begynder ved Retten i Sønderborg onsdag 7. december. Retten har foreløbig afsat 17 retsdage til at behandle sagen.