“Man behøver ikke gå efter alle bolde”: Peter Mygind deler foto efter voldsom ulykke

Skrevet af Kamille Isaksen

05/01/2024
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hvad er skulle have været en hyggelig tur på tennisbanen, endte i stedet med en tur på akutmodtagelsen.

Dagens topnyheder

Normalt har man måske svært ved at forestille sig, at det kan gå voldsomt galt, når man tager et slag tennis. Dette var alligevel udfaldet for den folkekære Peter Mygind, som nu har delt et foto af sit ansigt efter ulykken. 

Den kendte danske skuespiller Peter Mygind indledte nemlig det nye år med et slag tennis, som desværre havde et noget uheldigt udfald. Det resulterede i, at han skulle et smut på akutmodtagelsen, hvor de tog godt imod ham. 

Peter Mygind delte nyheden om sit uheld og efterfølgende behandling på Instagram, hvor han viste sit blodige ansigt frem.

"Man behøver ikke gå efter alle bolde. Husk at passe på jer selv i det nye år," skrev Peter Mygind i sin Instagram story, hvor han ser noget medtaget ud. 

Uheldet resulterede i seks sting og muligvis en brækket næse, men Mygind forsikrede sine følgere om, at han var okay efter episoden.

Ud over at dele detaljer om selve uheldet, udtrykte Mygind sin taknemmelighed over for personalet på akutklinikken i Gentofte. "Tak for fantastisk behandling," skrev han, hvilket viser en dyb påskønnelse af de sundhedsprofessionelle, der tog hånd om ham.

Du kan se billedet via hans story ved at bruge linket her, men en story udløber efter 24 timer og vil derfor ikke være tilgængelig derefter.

I øjeblikket er Peter Mygind aktuel med hans foredrag “HJÆLP, jeg er forælder til en teenager”, som han afholder sammen med sønnen Julius Mygind.