Mand kørte med betjent hængende ud ad vinduet: Nu er der nyt i sagen

Nicolai H

2 dage siden

|

30/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der nyt i sagen om den 21-årige vanvidsbilist.

Dagens topnyheder

En dramatisk flugt gennem Aarhus’ gader i maj måned har nu resulteret i en fængselsdom på to år til en 21-årig mand, der onsdag blev dømt ved Retten i Aarhus.

Det skriver TV 2 Østjylland via. Østjyllands Politi.

Episoden - og bilisten - tog for alvor fart, da han blev standset på Jernaldervej i Hasle, mistænkt for at være kørt fra et trafikuheld.

En betjent stak armen ind ad bilens vindue for at åbne døren, men før betjenten kunne nå at reagere, rullede den 21-årige vinduet op, fangede betjentens arm og trådte hårdt på speederen. Politibetjenten blev slæbt cirka 20 meter, før manden stak af i høj fart over i modsatte vejbane.

Den unge mand blev dog kort tid efter anholdt på en adresse i Tilst og har siddet varetægtsfængslet siden.

Den voldsomme hændelse var kun toppen af isbjerget. Forud for flugten havde den 21-årige begået et groft overfald i Tilst, hvor han, sammen med en kammerat, smadrede hoveddøren til en lejlighed, truede en mand med en kniv og stak et af mandens familiemedlemmer flere gange, da de ankom kort efter.

Dommen blev modtaget uden indsigelser fra den unge mand, som dermed ikke ønsker at anke sagen.

“Jeg er tilfreds med, at retten har idømt manden to års fængsel, hvilket understreger alvoren af de forbrydelser, han har begået," udtaler anklagerfuldmægtig Morten Lassen.