Mange danskere har det i hjemmet: Nu advares forældre om at bruge det

Kamille Isaksen

39 uger siden

|

24/10/2023
Indland
Foto: Shuttertsock
Foto: Shuttertsock
På trods af det pæne udseende er genstanden ikke helt sikker at have i hjemmet.

Dagens topnyheder

Med deres evne til at skabe forskellige stemninger og øge velværet er duftpinde blevet et populært tilbehør i mange hjem. Men disse kan være farlige, advarer Giftinformasjonen.

Hvert år modtager Giftinformasjonen omkring 90 henvendelser vedrørende ulykker med duftpinde, skriver den norske avis DinSide.

Giftinformasjonen, som er ansvarlig for at rådgive borgere om forgiftninger og farlige stoffer, har udsendt en advarsel til forældre om risikoen forbundet med duftpinde.

De opfordrer forældre til at opbevare disse produkter uden for børns rækkevidde.

Folkehelseinstituttet (FHI) støtter denne opfordring og fremhæver, at omkring 75 procent af henvendelserne til Giftinformationen vedrører børn i aldersgruppen 1-4 år.

Én af de primære bekymringer er, at nogle duftpinde og de tilhørende væsker indeholder giftige kemikalier, som kan føre til forgiftning, hvis børn ved et uheld indtager dem.

Produkterne er ofte let tilgængelige i hjemmet, uden prop og med en stor åbning, hvilket øger risikoen for, at der kan opstå ulykker.

Seniorrådgiver Merethe Midtervoll hos Giftinformationen udtaler således:

"Hvis vi ikke kan finde ud af, om produktet indeholder farlige kemikalier, og det er usikkert, hvor meget barnet har slugt, skal barnet ofte følges op på hospitalet for at være på den sikre side."

Dette understreger vigtigheden af at tage denne advarsel seriøst og forhindre, at børn udsættes for potentielle farer.

Mandag afslørede Miljøstyrelsen i Norge desuden, at duftolier i norske butikker ofte har mangelfuld mærkning. Dette kan gøre det vanskeligt for forbrugerne at identificere potentielle risici og farlige stoffer i produkterne. Derfor bør forældre og alle, der bruger duftpinde i hjemmet, udvise ekstra forsigtighed og sikre, at produkterne er korrekt mærket og opbevares utilgængeligt for børn.