Medie afslører: Så vanvittigt meget koster Tour de France de danske skatteborgere

Skrevet af Mathias Madsen

17/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En del af verdens største cykelløb vil i år blive afholdt i Danmark, og selvom det uden tvivl blive én stor folkefest, så har det langt fra været gratis.

Dagens topnyheder

Tour de France er kendt over hele verden som verdens største og hårdeste cykelløb, og selvom løbets navn betyder 'Frankrig rundt', så er det efterhånden ikke unormalt, at enkelte af etaperne afvikles i udlandet. 

Første gang dette skete var ifølge Jyllands Posten i 1954, da en del af turen fandt sted i England, og siden da har massevis af lande lagt grund til cykelløbet, som nu for første gang nogensinde skal starte i Danmark.

1. juli lyder startskudet til turens startetape, 'Grand Départ', således, når rytterne cykler afsted fra København.

D. 2. juli cykles så fra Roskilde til Nyborg, og d. 3. juli skal rytterne cykle fra Vejle til Sønderborg, før de igen forlader dansk jord. 

Den weekend bliver uden tvivl en folkefest uden lige, men sådan et arrangement er langt fra billigt.

Det har Politiken afsløret ved at søge aktindsigt i kommunernes budgetter til Tour de France. 

Ifølge avisen vil flere kommuner således spendere mere end 10 millioner kroner af skatteborgernes penge på afholdelsen af arrangementet. 

Dyrest bliver det for København Kommune, som har budgetteret hele 47,5 millioner kroner til afholdelse af 'touren'. 

Derudover ligger de fire andre 'værtsbyer'; Vejle, Sønderborg, Nyborg og Roskilde, også højt på listen over de kommuner, som får en stor regning for cykelløbet. 

De fire kommuner har budgetteret med henholdsvis 18,358 millioner kroner, 20 millioner kroner, 15,95 millioner kroner og 10 millioner kroner. 

Se hele listen herunder: 

  • København Kommune: 47.500.000 kroner
  • Roskilde Kommune: 10.000.000 kroner
  • Lejre Kommune: 437.000 kroner
  • Holbæk Kommune: 2.185.000 kroner
  • Odsherred Kommune: 1.000.000 kroner
  • Kalundborg: 408.500 kroner
  • Slagelse Kommune: 1.650.000 kroner
  • Nyborg Kommune: 15.950.000 kroner
  • Vejle Kommune: 18.358.000 kroner
  • Kolding Kommune: 1.200.000 kroner
  • Haderslev: 750.000 kroner
  • Aabenraa Kommune: 600.000 kroner
  • Sønderborg Kommune: 21.000.000 kroner

Det vil sige, at Tour de France efterlader de danske kommuner med en samlet regning på 121.038.500 kroner. 

Derudover kommer det ifølge Politiken til at koste regionerne cirka 15 millioner kroner, ligesom politiet forventer at bruge omkring 23 millioner kroner på sikkerhedsindsatsen ved 'touren'. 

Oven i alt det kommer der mandetimer i kommunerne, udgifter til beredskabet og meget andet, og den samlede regning for Tour de France ender derfor på den anden side af 180 millioner kroner, som skal betales med danske skattekroner.