Medie erfarer: Alle kommuner i Danmark ‘lukkes ned’

Skrevet af Henrik R

178 uger siden

|

15/12/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det ser ud til, at de sidste 29 kommuner der fortsat ikke er ramt af nedlukninger, vil blive lukket ned. Sådan lyder meldingerne fra B.T.

Dagens topnyheder

Vi skal ikke mere end blot otte dage tilbage, hvor Mette Frederiksen på et pressemøde fortalte, at der ville komme restriktioner i 38 danske kommuner. Onsdag trådte restriktionerne i kraft, og torsdag kom det så frem, at yderligere 31 kommuner ville blive omfattet af nedlukningerne.

Dermed er mere end 2/3 af Danmark i skrivende stund ramt af nedlukninger, men snart gælder det hele landet. Det erfarer B.T.

Tidligere på dagen kom det nemlig frem, at folketingets sundhedsordførere skulle til møde i dag om corona-situationen. Allerede her erfarede B.T, at der ville komme nye restriktioner. Nu melder B.T sig atter en gang på banen, og denne gang tyder det på, at resten af landet kommer til at lukke ned.

Det betyder altså, at de sidste 29 kommuner, der fortsat ikke er omfattet af nedlukningerne i Danmark, vil blive lukket ned. Helt præcist kommer det til at betyde følgende:

  • Restauranter, cafeer, barer, kulturliv og foreningsliv bliver lukket ned. Dog må der gerne sælges take-away.

  • Børn fra 5. klasse og op bliver sendt hjem.

  • Diverse indendørs fritidsaktiviteter vil ligeledes blive lukket ned.

Ovenstående er de første erfaringer B.T har gjort sig, og derfor vides det altså ikke, om der kunne komme andre restriktioner på bordet. Det betyder dog, at region Nordjylland, Fyn og Sønderjylland, der stort gik fri af de første restriktioner, nu bliver ramt.