Medie erfarer: Sådan bliver sommerpakken

Skrevet af Henrik R

04/06/2021
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Der er rigtig godt nyt til de danskere, der gerne vil opleve mere af Danmark i løbet af sommeren. Regeringen er nemlig snart klar til at præsentere deres sommerpakke.

Mest læste i dag

I dag vil regeringen præsentere en ny sommerpakke, som skal hjælpe danskerne med at komme rundt og opleve Danmark, uden at det koster det hvide ud af øjnene.

Samtidig skal det være med til at gøre det mere attraktivt at holde sommerferien i Danmark, så de hårdt trængte virksomheder kan få en hjælpende hånd.

Sidste år præsenterede regeringen en sommerpakke, hvor der blandt andet var gratis færger i hele landet, så danskerne også kunne komme ud på øerne, og nu viser det sig, at det kommer tilbage igen.

Det skriver TV2 netop nu på deres hjemmeside, og det er ikke blot gratis færgebilletter, der vil finde sted.

Indfører rejsepasset

Foruden gratis færger vil regeringen også genindføre det såkaldte rejsepas. Det vil være en billet der gælder i otte dage, og som gør det muligt at rejse ubegrænset med offentlig transport.

Prisen på dette ventes ifølge TV2 at ligge på 399 kroner for voksne og 199 kroner for børn mellem 12 og 15 år.

I en periode på otte dage vil danskerne altså kunne rejse frit med tog og busser rundt i hele landet.

Erhvervsministeriet har tidligere i dag indkaldt til pressemøde klokken 13.00, og her ventes hele sommerpakken at blive præsenteret.

Sommerpakken forventes at kunne benyttes fra den 1. juli til og med september.