Medie: Robert Hansen anmeldt for vold

Skrevet af Henrik R

01/07/2022
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Skuespilleren Robert Hansen skulle angiveligt være blevet anmeldt for vold af to personer.

Dagens topnyheder

Ifølge mediet Se&Hør så er skuespilleren Robert Hansen blevet anmeldt for vold af to personer.

Robert Hansen var meget i medierne i 2021, da han angiveligt skulle have overfaldet sin daværende kæreste Nynne Larsen flere gange. Realitydeltageren Nynne Larsen delte flere billeder af blå mærker og diverse skader, som angiveligt skulle være forårsaget af skuespilleren.

Nynne Larsen fortalte dog også, at hun ikke ønskede at melde sin daværende kæreste for vold, og at hun i stedet glædede sig over at se, at han gik i behandling for stofmisbrug.

Nu har piben til gengæld fået en anden lyd, for ifølge Se&Hør, så er det netop Nynne Larsen, der har anmeldt sin tidligere kæreste for vold.

Se&Hør skriver blandt andet, at der er mindst to personer, der har anmeldt Robert Hansen for vold, og at flere vidner allerede er blevet afhørt af politiet.