Melder ud: Her er årets værter til Melodi Grand Prix

Skrevet af Emil Martesen

11/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forberedelserne til Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP er i fuld gang.

Mest læste i dag

Det bliver Næstved med Næstved på, når Dansk Melodi Grand Prix ruller over skærmen den 11. februar 2023. Ikke nok med at den populære musikfest bliver sendt direkte fra Arena Næstved, sørme om det ikke bliver med vores lokale Næstved-komiker Heino Hansen i rollen som vært. 

Han skal varetage dette års musikfest med ingen andre end TV-værten Tina Müller. 

Det løfter de sløret for i en pressemeddelelse

Navnene på værterne til børnenes MGP, som foregår i Arena Næstved 18. februar, er dog endnu ikke offentliggjort. 

De afslører også hvornår billetsalget til både Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP starter. 

Billetterne til Dansk Melodi Grand Prix sættes til salg 18. november kl. 10, mens billetterne til MGP sælges fra den 25. november kl. 10. Billetterne sælges online på drbillet.dk.

Dertil sætter Arena Næstved yderligere 500 billetter til salg til hvert show ved fysisk fremmøde. 

Salget af disse billetter sker på samme tidspunkt, som online-salget går i gang. Dørene og køen til dette salg åbner i Arena Næstveds foyer kl. 8, hvor man kan møde op og være klar, til at billetsalget åbner kl.10. Der sælges billetter efter først til mølle-princippet med max 5 billetter per kunde. 

Der er i den grad lagt i kakkelovnen til til folkefest. 

Borgerne kan se frem til et festfyrværkeri af gratis aktiviteter for store og små. Fællessang, foredrag, film, fortællinger, flotte farver, fan-night og festmiddage vil være på programmet. 

Og i daginstitutioner, skoler og ungdomsklubber kan Næstveds børn og unge glæde sig til sjove Melodi Grand Prix-aktiviteter, ligesom plejehjem og forsorgshjem ligeledes markerer den populære sangfest. 

Det vækker også glæde hos Næstveds direktør, Carsten Rasmussen, der påpeger følgende: 

“Det er vigtigt, at alle borgere har mulighed for at tage del i Melodi Grand Prix-festen, hvad enten de har billet til de to shows eller ej. Det er en fornøjelse at se, hvordan centrene i kommunen byder ind med sjove, anderledes og bare virkelig gode idéer, der alle har det samme formål: Børn og voksne i Næstved skal mærke, at det altså er os, der er værter for Melodi Grand Prix og MGP 2023”. 

Også Arena Næstved er i fuld gang med forberedelserne, fortæller direktør i Arena Næstved Jakob Brixvold:

“I Arena Næstved har vi besluttet, at vi holder en lille optaktsfest, så tit vi kan, så det gør vi ved billetsalgsstart”. 

Programmet for Næstved Kommunes aktiviteter i forbindelse med Melodi Grand Prixet offentliggøres i begyndelsen af det nye år. 

Læs mere om billetsalget på www.arenanaestved.dk

Læs alt om Melodi Grand Prix på www.dr.dk/event/melodigrandprix