Melder ud: Prisen stiger med 250 kroner

Skrevet af Henrik R

01/07/2022
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Fra den 1. september vil det koste 250 kroner mere, hvis du har 'glemt' din billet.

Dagens topnyheder

Midttrafiks kontrollører oplever i højere grad, at kunderne kører uden billet, når de laver kontroller i Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Fra 1. september medfører det en kontrolafgift på 1000 kr. fremfor 750 kr.

Kontrolafgiften tager et ordentligt hop op ad, fordi den ikke har været reguleret siden 2011. Nu bliver den reguleret, så den svarer til den prisudvikling, der har været på billetterne siden 2011.

Billetindtægten er nødvendig for at fastholde det kollektive trafiktilbud i et område. Samtidig duer det ikke, at nogle kunder rejser uden billet, mens andre har betalt for turen. Kontrolafgiften skal gerne virke præventivt, så alle kunder husker at købe billet, når de rejser med Midttrafik.

Midttrafik opfordrer kunderne til at købe den rigtige billet, så de undgår at få en kontrolafgift.

Det er let at købe billet i Midttrafik app, hvor kunderne kan indtaste til og fra adresse, så tilbyder app’en en billet, der dækker de nødvendige zoner.

Ifølge Midttrafik har den nuværende afgift på 750 kroner ikke være reguleret siden 2011, og derfor er det nu blevet tid igen. Prisen vil fra 1. september 2022 komme til at hedde 1.000 kroner, hvis man bliver stoppet på en af Midttrafiks afgange uden en gyldig billet.