Mette Frederiksen: Det er et angreb på selve demokratiet

Skrevet af Henrik R

07/10/2021
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Statsministeren afslører allerede inden åbningsdebatten i folketinget, hvad hun kommer til at tale om, og det er blandt andet et ganske alvorligt emne.

Dagens topnyheder

I dag er der åbningsdebat i Folketinget, og det betyder, at politikerne har en lang dag foran sig med masser af taler.

Den sidste der går på talerstolen, er statsminister Mette Frederiksen, der dog allerede nu sætter ord på, hvad hun kommer til at tale om, når det bliver hendes tur.

“Da jeg forventeligt først kommer på talerstolen meget sent i aften, vil jeg allerede nu gerne dele med jer, hvad jeg kommer til at tale om. Jeg vil selvfølgelig replicere på debatten og de mange input, der kommer fra partierne i løbet af dagen,” lyder det fra statsministeren i et opslag på Facebook.

Derudover lægger Mette Frederiksen vægt på, at hun også vil tale om det verbale overfald, som hendes kollega i folketinget, Sikandar Siddique og dennes forældre var udsat for foran Christiansborg.

“Og så noget der handler helt specifikt om en af mine kollegaer Sikandar Siddique. Han blev i går udsat for et helt uhørt racistisk angreb lige udenfor Christiansborg. Det er slemt nok i sig selv. Men endnu værre er det, at hans gamle forældre også blev udsat for en helt urimelig og ubehøvlet overfusning.” fortæller Mette Frederiksen, der fortsætter:

“Jeg bliver så ked af det, og jeg vil i aften bede Folketinget samlet tage afstand fra episoden. Et racistisk angreb på en familie er et angreb på alle minoriteter. Det hører ikke hjemme i Danmark. Og et angreb på en demokratisk folkevalgt politiker er et angreb på selve demokratiet. Det hører derfor heller ikke hjemme i Danmark. Mine tanker går i dag især til Sikandars forældre.” slutter statsministeren sit opslag.

Du kan læse hele statsministerens opslag her: