Mette Frederiksen glæder sig: Klokken 13 sker det

Skrevet af Julie Møller

18/08/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Landets statsminister er på vej mod Horsens, hvor der er pressemøde klokken 13.00.

Dagens topnyheder

“På vej mod Horsens. Har glædet mig utrolig meget til i dag. Vi præsenterer vores forslag om ret til tidlig pension kl. 13. Alle har ret til gode år på pension. Det handler om retfærdighed.”

Sådan skriver Mette Frederiksen i et opslag, hun har delt på sin Facebook-side i dag.

På Danish Crown i Horsens afholder hun sammen med finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard pressemøde i dag klokken 13.00.

Det skal de præsentere

Kan du huske Arne? Som vi skrev om i går, så blev bryggeriarbejderen Arne Juhl symbolet på retten til at gå tidligt på pension, som i den grad blev en af Socialdemokratiets store mærkesag under sidste års valgkamp.

På pressemødet vil de præsentere regeringens udspil: Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle.

Hvem skal have lov til at gå på pension før andre, er et af hovedspørgsmålene, og det får vi altså svar på i dag.

Om de mange løfter bliver indfriet, kan blive lidt af en politisk armlægning at få andre partier med udspillet, skrev Ekstra Bladet i går, da Regeringen nemlig ikke har et politisk flertal bag sig på forhånd.