Mette Frederiksen melder ud: Det er jo en festdag

Skrevet af Henrik R

01/03/2021
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsministeren kalder dagen i dag for en festdag.

Dagens topnyheder

Detailbranchen kunne række hænderne i vejret i stor jubel, da de i forrige uge fik besked på, at de atter kunne slå dørene op for danskerne, når februar skiftede til marts.

Det skete klokken 00.00 i nat, og dermed har de fleste detailbutikker i Danmark atter åbnet dørene og budt kunderne velkommen.

Genåbningen af Danmark er dog langt fra komplet. Foruden skoler, nattelivet og oplevelsesbranchen, så mangler også de liberale erhverv, som rigtig mange danskere mangler i deres hverdag.

Ifølge Mette Frederiksen er der dog en ganske god forklaring på, hvorfor der endnu ikke er åbnet mere op i Danmark end tilfældet har været.

“Udfordringen er, at vi ikke har årstiden med os endnu. Vi skal kæmpe mod britisk mutation og have testet flere. Vi skal også have vaccineret flere,” lyder det fra Mette Frederiksen til TV2 efter et mindre pressemøde mandag formiddag.

Her fortæller statsministeren også, at de arbejder hen mod, at de kan have genåbnet Danmark inden sommerferien.

Statsministeren afholdte i dag et mindre pressemøde i forbindelse med genåbningen af detailhandlen. Derfor var Mette Frederiksen at finde i Helsingør, hvor hun kalder det en festdag, at butikkerne atter kan genåbne.

“Det er jo en festdag her i Helsingør. At se butikkerne åbne op igen. Der er ingen tvivl om, at de har lidt hårdt under corona. Det er en god dag i Helsingør, og mange steder i Danmark,” lyder det fra statsministeren.

Mette Frederiksen har ligeledes indkaldt partierne til et møde i dag, hvor de skal drøfte genåbning af Danmark fremadrettet. Det kan du læse mere om herunder: