Mette Frederiksen: Vi skal have løst de problemer

Skrevet af Henrik R

25/11/2020
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Statsministeren melder ud på sin Facebook-profil, at hun i de kommende dage vil rejse rundt i Danmark for at få 'løst problemerne'

Dagens topnyheder

De seneste par uger har bestemt ikke været sjove for Mette Frederiksen og regeringen. En yderst uheldig sag, hvor en ulovlig ordre blev udstedt, gav regeringen modvind og det førte til store demonstrationer i løbet af weekenden.

Folk i landbruget og særligt minkavlerne er nemlig langt fra begejstrede for Mette Frederiksen og resten af regeringens håndtering af sagen, og det skal der nu rettes op på.

Statsministeren vil derfor rejse rundt i Danmark, hvor hun blandt andet vil besøge unge mennesker i Nordjylland samt en minkavler, der har været nødsaget til at aflive alle sine mink. Det fortæller statsministeren selv i et opslag på Facebook.

“Jeg glæder mig usigeligt til et par dage rundt i vores skønne land.Jeg svarer på spørgsmål fra jer i aften på Fyn, og i morgen snakker jeg både med unge mennesker i det nordjyske og en minkavler, ligesom jeg besøger et landbrug,” lyder det fra Mette Frederiksen.

'Vi skal have løst de problemer'

En af årsagerne til at hun rejser rundt i landet er, at regeringen skal have løst de problemer, der er opstået i forbindelse med den ordre, der ikke var lovhjemmel til.

“Vi skal have løst de problemer, der er. I respekt for de mennesker, der mister mest i denne tid. Inden afgang fra København er der debat i folketingssalen og møder i regeringen. Vi skal selvfølgelig ikke mindst tale om håndteringen af corona.,” lyder det fra statsministeren.

Den debat hun henviser til i folketingssalen, er en hasteforespørgsel, hvor statsministeren skal svare på spørgsmål vedrørende hele denne minksag.