Millionregn over Danmark: Tocifret antal nye millionærer

Skrevet af Mathias Nielsen

05/02/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hele tolv danskere kan kalde sig millionær efter weekendens lodtrækning.

Mest læste i dag

Søndag morgen er formentlig lidt sjovere end normalt hos de ti danskere, der til sammen har ramt syv vindertal i ugen lotto.

De ti nye vindere havde spillet sammen om en kupon, som de havde købt i Munkekiosken i Dyssegård nær Gentofte.

Gevinsten er da også til at føle på, for der er nemlig 10 millioner kroner til deling. Men glæden stopper ikke her, for der var yderligere gevinster på 16.814 kroner.

Den totale gevinst på kuponen blev derfor 10.016.814 kroner, som bliver delt ligeligt mellem de ti personer.

Alle vinderne kan derfor se frem til hver at modtage 1.001.681,40 skattefrie kroner direkte ind på kontoen. Munkekiosken kunne måske overveje at skifte navn til millionkiosken.

Det er nemlig tredje gang at en milliongevinst er blevet købt i kiosken. Den første gang var i 2015, hvor en dansker var den heldige vinder af 6.079.866 kroner.

Den anden kupon blev købt i 2019, hvor der var en vinder af Millionærgarantien og modtog derfor 1 million kroner.

Foruden de ti personer, som nu er blevet millionærer, vandt to personer desuden en million hver på Millionærgarantien.

”Det er altid dejligt at se så mange vindere af vores lotterier – også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.