Minister om indefrosne feriepenge: I morgen

Skrevet af Henrik R

10/06/2020
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen blev spurgt ind til udbetalingen af de indefrosne feriepenge, og det lyder til, at der kan komme flere informationer i morgen.

Dagens topnyheder

I disse dage er der en ting, som en stor del af den danske befolkning venter på. Svaret fra Mette Frederiksen om hvorledes danskernes indefrosne feriepenge bliver udbetalt, eller om det i stedet bliver en anden slags penge, som danskerne får til brug i løbet af sommeren.

I dag er det dog ikke Mette Frederiksen, der fortæller om feriepengene, det er i stedet Nicolai Wammen, og han bekræfter, at de ser feriepengene som et redskab, de kan bruge til at få gang i den danske økonomi igen.

“Jeg ser feriepengene som et stærkt værktøj i kassen, og vi vil i morgen drøfte med folketingets partier, hvilke forskellige værktøjer vi kan bringe i anvendelse,” fortæller Wammen til Ritzau.

I Folketingssalen blev der også spurgt ind til feriepengene, og her lyder det til, at der kan komme en endelig afklaring på det i morgen.

“Vi starter drøftelserne i morgen,” lød svaret.

Mette Frederiksen meddelte i går tirsdag, at hun havde indkaldt partilederne til forhandlinger i slutningen af denne uge. Det lader altså til at være i morgen, og dermed er der håb om, at danskerne allerede i morgen vil kunne få svar på, om de får udbetalt feriepenge inden længe, eller om de måske skal se frem til et andet beløb.