Mobbere truede 13-årig til at ryge livsfarligt stof: Fatale konsekvenser

Skrevet af Jesper Bengtson

05/04/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Mobberne fik den 13-årige til at gøre noget, som vil påvirke ham resten af livet.

Dagens topnyheder

Mange børn bliver mobbet over hele verden, men det er også et fænomen, som danske skoleelever oplever.

I en national trivselsmåling fra skoleåret 19/20 havde omtrent 8,4% af eleverne i 4.-9. klasse svaret, at de har oplevet at blive mobbet. 

13-årige Zach Corona fra Georgia har oplevet mobning. Faktisk i så slem grad at han aldrig bliver sig selv igen.

En gruppe mobbere tvang den 13-årige dreng til at ryge en e-cigaret, der indeholdt stoffet det dødsensfarlige stof fentanyl. De truede ham med tæsk, og fordi han var bange, røg han af e-cigaretten.

Forklaringen kommer fra drengens mor, Lynda Amos, der har forklaret alt om den skrækkelige episode til Daily Mail.

“Zach snyder nogle gange sin søster og opfører sig, som om han sover, så når hun bøjer sig ned for at kilde ham, hopper han op og skræmmer hende. Hun troede han legede og begyndte at kilde ham. Men der var intet svar”, fortæller hun.

Da den 13-årige dreng ankom til hospitalet i ambulance, fandt lægerne den e-cigaret, der var skyld i episoden. Den indeholdt en blanding af opioidet fentanyl samt marihuana.

Fentanyl er omtrent 100 gange så stærkt som morfin, og meget små mængder kan have store konsekvenser.

Den gruppe af mobbere, der tvang den 13-årige dreng til at ryge stoffet, er skyld i, at drengen nu er hjerneskadet, og at han aldrig bliver sig selv igen.

I kølvandet på hjerneskaden har Zach mistet synet på højre øje, og udover det fungerer hans venstre arm ikke. Den nyudklækkede teenager sidder nu i kørestol og skal lære helt basale ting, som at tælle og tale, fra ny.