Forside Indland Motorvej helt spærret: politibil i uheld under eftersættelse

Motorvej helt spærret: politibil i uheld under eftersættelse

Politi, motorvej
Presse-fotos.dk

Flere patruljevogne er fremme på stedet.

Lige nu læser andre

Torsdag formiddag er trafikken på E45 i det sydøstjyske blevet hårdt ramt, efter et uheld har ført til total spærring af motorvejen i nordgående retning.

Hændelsen har fundet sted mellem afkørsel Kolding S og Kolding V, hvor adskillige patruljevogne befinder sig på stedet.

Billeder fra området viser et markant politiopbud med mindst seks køretøjer – herunder større indsatsvogne, almindelige patruljer og civile biler. Ifølge oplysninger fra Sydøstjyllands Politi skete ulykken i forbindelse med en eftersættelse.

“I forbindelse med en eftersættelse er der sket et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej mellem afkørsel Kolding S og afkørsel Kolding V i nordgående retning, hvor politiet er involveret,”
skriver politikredsen på det sociale medie X kort før middag.

Politiet oplyser, at strækningen fortsat er spærret, mens de arbejder på stedet. Bilister i området må foreløbigt forvente en forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter, mens trafikken bliver ledt væk fra motorvejen.

Læs også

“Vi melder ud, når vi har yderligere,”
lyder den afsluttende udmelding fra Sydøstjyllands Politi.

Det forventes, at motorvejen kan åbnes igen først på eftermiddagen.

Click here to display external content from Twitter Script recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.

You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.

Ads by MGDK